Effekt af saponiner og phytoøstrogener i det

kvindelige hormonsystem

Af: © Lene Pors

Saponiner
Disse glykosider kan groft inddeles i 2 grupper:
a) de steroide saponiner, som synes at kunne imitere en mindre aktiv form af østrogen, nemlig østradiol

b) de triterpene saponiner, som efterligner binyrebarkhormonet ACTH.

Forløbere til de steroide saponiner er såvel i planter som hos mennesker kolesterol. Saponinerne har en vis parallel kemi med kroppens steroide hormoner, så derfor udviser de østrogenagtige virkninger og har en hormonel effekt.

Visse saponiner er giftige, - specielt for fisk og andre koldblodede dyr, og kan ved dannelse af sæbelignende opløsninger (sapo = sæbe) med vand reducere overfladespændingen. Saponiner skal indtages oralt, da de udviser hæmolytisk effekt, men i fordøjelseskanalen sker der en kemisk reaktion: hydrolyse. Stofferne går i forbindelse med tarmfloraen og bliver optaget i kroppen. Tarmkanalen og slimhinder kan opleve en mild irritation. Pga. hæmolysen og den deraf forbundne risiko for udskillelse af hæmoglobin er saponiner kontraindiceret ved blødninger i fordøjelsessystemet.

Saponiner har vigtige biologiske virkemekanismer
Generelt er de slimdrivende og fremmer optagelsen af andre aktive indholdsstoffer. Derudover er der individuelle egenskaber som kolesterolnedsættende, styrkende betændelseshæmmende og immunstimulerende. De giver det hormonelle miljø et løft, og de stiller beredvilligt op som modkandidater til hormonerne, der i forvejen produceres, ved at optage pladsen i receptorerne, hvilket reducerer mængden af overskydende østrogener i kroppen.

Generelt virker urterne regulerende på cyklus, specielt mht. frekvensen og produktionen af østrogener. De vil være velegnede til kvinder med både fysiske og psykiske syndromer i klimakteriet, - og det gælder både før og efter klimakteriet og i selve menopausen. Saponinerne i planterne vil specifikt binde sig til β-receptorerne og derfor virke på nervesystem, knogler og kredsløb. De vil netop ikke binde sig til α-receptorerne, der findes i brystvæv, så kvinder, der har haft/har brystcancer løber ikke nogen risiko for at stimulere sygdommen.

Eksempler på relevante planter med steroide saponiner
Saponiner findes mest i rødder fra visse planter.

Asparagus racemosa: roden anvendes, fremmer østrogenniveauet, til infertilitet og nedsat libido, til problemer i menopausen.

Chamaelirium luteum (eller: Helonias luteum): roden anvendes, amenorré, smerter og kvalme ifm menstruation og graviditet, til endometriose, prolaps, PMS og menopause mm., så man kan jo kun håbe på, at planten kommer på markedet igen.

Cimicifuga racemosa: rhizomet med tilhørende udløbere anvendes, har østrogenlignende effekt og kan binde sig til østrogenreceptorer, reducerer LH, har en endokrin effekt via hypofyse/ovarie aksen, på nervesystemet og er virksom til PMS og klimakteriet.

Dioscorea villosa: rhizomet og roden anvendes, til smerter/kramper i æggestokke og livmoder, desuden til reuma- tiske lidelser - også i forbindelse med klimakteriet - og claudicatio intermittens.

Panax ginseng: roden anvendes, stimulerer produktionen af kønshormoner, til symptomer i klimakteriet.

Ruscus aculeatus: roden anvendes, til utilstrækkeligt venekredsløb, kramper og hævelser i benene

Trillium erectum: rhizomet og roden anvendes, til blødninger ifm menstruation, i livmoder, i urin, styrker livmoder- sammentrækning v. fødsel, til psykiske og andre problemer i menopausen, styrker livmoder og kv. kønsorganer, har desuden en østrogenregulerende virkning.

Phytoøstrogener
Planteøstrogener hører til gruppen isoflavonoider og indeholder isoflavoner, der jo har østrogenlignende virkning. Isoflavoner er planteindholdsstoffer, som fortrinsvis kommer fra ærteblomstfamiliens blade og frugter, fx forskellige bønnearter. Den hidtil mest kendte, isoflavonindeholdende plante er soja. Soja indeholder to former for isoflavon: genistein og daidzin.
.
Phytoøstrogener i planter og vores kost har overordentlig stor betydning for kønshormonernes dannelse og nedbrydning. Forstadierne til de virksomme indholdsstoffer stammer fra sojabønner, korn, bær og nødder, men de er bundet til glykosider (organiske forbindelser i planter, der ved kemisk påvirkning udvikler et sukkerstof, - en særlig gruppe er jo saponinerne). De egentlige phytoøstrogener og lignaner bliver frigjort via tarmfloraens glykosidase. Et højt niveau af phytoøstrogener, der kan måles i fx blod eller urin, og den største optagelse af for- stadierne til disse, hænger nøje sammen med en lav risiko for cancer. Vegetarer og personer, der fx spiser mange fuldkornsprodukter, hør- og sesamfrø (i phyto-guffen, naturligvis) og bær, japanere, der får den traditionelle japanske kost med mange sojaprodukter, har den højeste phytoøstrogenværdi, og antallet af cancer i bryst, tarm og prostata er da også lavere i forhold til andre befolkningsgrupper.

Der findes ca. 15 forskellige phytoøstrogener, der jo er plantederiverede østrogener. De er generelt svagere end de endogene østrogener, men de har stærke anti-østrogene og østrogenregulerende egenskaber og dermed også anti-cancerudviklende egenskaber. Et stof som Tamoxifen, der anvendes i kemoterapibehandlinger, efterligner phytoøstroge- nernes egenskaber.

Phytoøstrogenerne har en evne til at binde sig til østrogenreceptoren, hvilket sandsynligvis bevirker, at virk- ningen af de kropsproducerede østrogener nedsættes. Dermed nedsættes også den potentielle risiko for en overstimulering af cellerne.

Østrogenreceptoren
Østrogenhormoners kedelige evne til at kunne fremskynde brystkræft hænger positivt sammen med deres evne til at sætte sig i østrogenreceptoren og negativt sammen med deres evne til at binde sig til transportmolekylet SHBG (Sex Hormone Binding Globolin), som inaktiverer østrogener.

Jo bedre et østrogen er i stand til at binde sig til sin passende receptor og på samme tid undgå transporten ud af kroppen, jo mere vækststimulerende, - og måske kræftfremkaldende virkning har østrogenet. Samspillet mellem et østrogen og en østrogenreceptor kan sammenlignes med en nøgle og en lås. Det aktive østrogen er en lille veltilpasset nøgle, men det inaktive østrogen har vanskeligere ved at passe ind i låsen og dermed sværere ved at kunne skabe en effekt.

Lignaner, - som det sig ’hør og bør’
Lignaner er plantehormonforstadier, som har immunstimulerende, bakterie- og virushæmmende virkning, og desuden er de også svampedræbende. De er naturligt forekommende phytoøstrogener, som kan have stabiliserende virkning på både mænds og kvinders hormoner. Desuden er de også antioxidanter og findes i stor mængde i hørfrø og fuldkornsprodukter. Lignantypen i hørfrø hedder SDG, - et diglykosid. Når man spiser hørfrø (husk at knuse den fibrøse skal), omdanner bakterier i colon SDG til lignanerne: enterolakton og enterodiol, som er specielle lignaner til pattedyr. Disse 2 lignaner har en indvirkning på vores helbred, for mængden af enterolakton og enterodiol har sammenhæng med den mængde planteøstrogener, som indtages.

Lignaner har en række egenskaber, der er gode for kvinders helbred. Lignaner har potentialet til at gøre symptomer, som kvinder oplever i forbindelse med overgangsalder, lettere, og de kan beskytte mod hormonrelaterede cancersygdomme hos kvinder, fx brystkræft.

Hvad kan isoflavonoider og lignaner?
de stimulerer til dannelse af SHBG, - det globulin, der binder og transporterer kønshormoner og derved reducerer hormonniveauet i blodet
de ændrer positivt syntesen af proteiner
de ændrer positivt de intracellulære enzymers aktivitet
de har en reducerende indflydelse på kræftcellers hastige formering (der kunne her være tale om lignanet genistein, der aktivt kan øge D-vitaminforekomsten, som dannes i bryst, tarm og prostata, og som beskytter disse væv mod kræft, - desuden hæmmer genistein produktionen af nye blodkar og øger effektiviteten af DNAs reparationsevne. Hvis tumorer skal have optimale betingelser, er neo-angiogenesen en nødvendig- hed, og derudover får genistein de maligne celler til at bukke under vha apoptose [selvmord]) de bremser opbygningen af nye kapillærer, som sker i forbindelse med mange maligne sygdomme.

Planter med højpotente phytoøstrogener
Ud over sojaplanten og hørfrøene findes der flere arter med isoflavoner med østrogenlignende virkning:

Trifolium pratense: blomsterne anvendes, højt indhold af isoflavonoider: 2 andre slags: fomononetin og bioachanin, ift soja indeholder rødkløver flere og bedre isoflavoner, de får energiniveauet til at stige, giver større blodgen-nemstrømning i hjernen, bedre hukommelse og koncentrationsevne, har svag østrogen effekt, reagerer med østrogenreceptorer, i menopausen til hedeture og tørre, tynde slimhinder i skeden

Medicago sativa: spirer, blade og blomster anvendes, højt indhold af koumestrol, klorofyl og næringsstoffer, virker neutraliserende på tyktarmen ved at binde stoffer og fremskynde udskillelsen, til problemer i klimakteriet

Glycyrrhiza glabra: roden anvendes, svag inhibitiv virkning på eksogene østrogener, men ingen virkning på endogene østrogener