Til:KAPACITET, KONCENTRATION, KRAFT

fra:KOMPETENT, KOREANSK, KNOLDET ROD

© Af  Lene Pors

Oprindelse og familiemedlemmer
Plantens almindelige navn er dannet ud fra et af dens oprindelseslande, nemlig koreansk ginseng (Panax ginseng, ren shen på kinesisk) med familienavnet araliaceae. Den stammer fra Kina, men vokser også i Rusland, Korea og Japan. I mere end 7.000 år har kineserne anvendt denne højtskattede plante for dens bemærkelsesværdige egenskaber. Der har været ført mange krige for at tiltvinge sig kontrol over de skove, hvori den vokser. Ligesom kanel har ginseng været i så høj en kurs, at en håndfuld af planten var mere værd end en tilsvarende håndfuld guld, og i tidernes morgen var det forbeholdt konger, fyrster og kejserlige personer at nyde godt af urten. Over en periode har der i lovgivningen været dødsstraf for at føre ginseng med ud af landet. I det 9. årh. medbragte en arabisk læge planten til Europa, men dog blev dens energigivende egenskaber først kendt i Vesten fra det 18. århundrede.

Der findes mange arter af ginseng, og ofte har de navne, der hentyder til deres voksesteder eller hjemland. Ginseng indgår i mangeartede remedier inden for den kinesiske medicin, der tages hensyn til hvilket organ præparatet skal virke på, til hvilken lidelse det skal anvendes, og i høj grad om sammensætningen skal være fx neutral-lun, let varm, kølig eller kold. I remedierne bruges også andre urter, så de sammen med ginseng kan give vitaliteten et løft og skærpe energien og kraften på sigt.

Planten er i sig selv sød, let bitter, neutral til let varm. Af andre varianter fra Kina skelner man mellem shan shen, der er en vild bjergginsengart med en god kvalitet, yuan shen, som er kultiveret ginseng, bai shen, som også er kultiveret og tillige sukkerpræpareret, og til sidst sheng shai sheng, der er frisk, kultiveret ginseng. Desuden findes gao li shen, som er en rød ginseng fra Korea, stærkere end den røde kinesiske art. Den røde ginseng er en art, der er bearbejdet i produktionen, fx gennem dampning. Ginsengblade (ren shen ye) er mere kølige og bitre sammenlignet med roden, bladene bruges i Kina mod tørke, varme og tømmermænd. Panax quinquefolium (amerikansk ginseng) er også en ginsengart, der er styrkende og effektiv til qi-mangel og manglende homøostase. Den amerikanske ginseng er et middel til at stimulere yin, og den bruges i Asien til lunge- og mavesygdomme.

Etymologi
Kært barn har mange navne, og det gælder også for ginseng. Ikke bare er der mange varianter, men også navne, der hentyder til plantens udseende og formåen. Den er mange steder i verden kendt som Redberry, Five Fingers, San, Root of Life og Divine Root. Selve navnet Panax ginseng har også oprindelse i det græske, hvor ordet panax kommer fra det græske panacea, der betyder ’all healing’, så planten får egenskaber, der ’helbreder alt’. For lige at blive i ordenes betydning er gin på kinesisk det sammen som mand/menneske, og sen (shen i det kinesiske navn) betyder essens, så det giver endnu et navn til roden, som bliver til ’menneskerod’ eller ’lighed med menneske’.

Hvordan ser ginseng ud?
Koreansk ginseng er en løvfældende, flerårig plante, som bliver 60-80 cm høj og den har typisk en aromatisk, kødfuld pælerodrod. Halsen øverst på roden har en rynke for hvert vækstår. En ginsengplante kan blive op til 100 år. Hvert blad består af 5 småblade, hvoraf de 3 midterste er større set i forhold til de 2 mindre lateralt placerede blade. Bladene er ovale med en dobbelttandet bladrand. Ved bladenes base dannes små, grøn-hvide blomster, der blomstrer tidligt på sommeren. Blomsterne udvikles senere til en kødfuld, klart skinnende rød frugt, der er en smule oval og ikke helt rund. Rhizomstænglen, der er forbundet til den pastinaklignende rod, er opret og lang og har en dyb rødlig farve. Ældre planter har flere stængler og efter 3 år dannes en skærm og 2-3 røde og meget smukke bær. Ginseng er klassificeret under Magnoli- opsida-dicotyledonous som blomstrende plante, - dictotyledonous henviser til dens kimplante med to embryoniske blade. Planterne gror på fugtige og skyggefulde bjergsider i Kina, Korea og Rusland, hvor der desuden også vokser Eleutherococcus senticosus, som jo er sibirisk ginseng.

Det er da ikke underligt at denne højt værdsatte og langsomt groende plante også ville vinde popularitet i den vestlige del af verden, specielt da inden for helsekostindustrien. På grund af ændringer i biotoper og samtidige forandringer via fremmede planter i velafbalancerede økosystemer, er der sket en redukti- on af ginsengarterne og deres globale udbredelse. I dag er der kun få steder, hvor ginsengplanten endnu vokser vildt i naturen, men planterne dyrkes intenst i plantager på fx store sandede koreanske arealer ved 38. breddegrad.

En himmelsk rod
Ginseng er den mest kendte og berømte rod i Kina, hvor den er mest brugt som stimulerende og toniserende middel til sportsfolks fysiske stress og som afrodisiakum til mænd. I det centrale og nordlige Kina indtages eller tygges den tørrede rod af folk i alderen fra sidst i halvtredserne og fremefter for at modstå de hårde, kolde vintre, men også for at opnå et energi-boost. Ginsengplanten henter sin energi fra himlen, da den vokser på de højeste bjerge. Den trækker også energien fra jorden, da den gør fordring på fugtig, kølig og næringsrig jord. Med disse to energetiske kræfter giver den næring til Tian de ren, menneskets kraft. Ginseng er udvalgt til at beskytte vores helbred og tiltrække kærligheden. Ginsengrod er ofte blevet anvendt under udøvelse af trolddom som et effektivt substitut for alrune (mandrake, Mandragora officinarum) Gensings samlede energetiske udtryk bærer de samme tre fortrin som hos menneskeheden, nemlig himlen, jorden og mennesket.

Aktive indholdsstoffer
På UdviklingsCenter Aarslev - se billede fra en rundvisning t.v. - gennemføres et projekt med ginsengrødder, som dyrkes lokalt, med det formål at undersøge tre bioaktive samlinger af stoffer gennem en produktionsprocess, hvor det

gælder om at få så optimalt et produkt som muligt. Dette forsøg vil være et skridt på vejen til fremtid med udarbejdelse af ginsengprodukter med endnu mere målrettede former af plantemedicin. I rødderne findes der kendte bioaktive stoffer, som er bevaringsværdige set i forhold til de egenskaber, indholdsstofferne i rødderne udviser. Det drejer sig om ginsenosider (til immunforsvar og diabetes II) med 0.7 –3% triterpene saponiner (ginsenosider eller panaxosider) hos rødder, der er 6 år gamle, hvoraf mindst 25% er identificeret. Desuden polyacetylener (mulig til cancerforebyggelse) og polysakkarider med diabeteseffekt. Derudover er der i Panax ginseng spor af en smule essentiel olie, der indeholder sesquiterpener. Ginseng indeholder mange andre stoffer end de nævnte, og for at forstå den fulde virkning, planten måtte udvise, er det essentielt at skabe overblik over de andre indholdsstoffer og ligeledes definere de mangeartede og forskellige former af ginsenosider og polyacetylener. Det er ligeledes væsentligt at fortsætte forskningen inden for de varierede betingelser, som ginsengrødderne har og hvilken virkning fx alder, dyrkningsmetode eller forarbejdning har på syntesen af de aktive indholdsstoffer.

Anvendte dele (radix et fructus)
De tørrede rødder bliver høstet i 6-års alderen og udnyttet til forarbejdning af tabletter, kapsler med pulveriseret rod, ekstrakter og forskellige former for te. Den rå ginsengrod kaldes ’hvid ginseng’ og den dampede rod kendes som ’rød ginseng’. Begge typer har fælles egenskaber, men bruges til forskellige tilstande. De anvendes også til cremer eller andre præparater til udvortes brug.

Bærrene har tidligere kun udgjort et affaldsproblem efter ekstraktion af frøene, men nyere forskning fra Planter til Sundhed tyder på, at ginsengbær indeholder stoffer der er interessante set i forhold til diabetes. Der er endnu ikke meget viden om, hvad bærrene eksakt indeholder og hvornår det er optimalt at høste bærrene. Desuden forskes der i hvordan bærrene skal håndteres, så der kan udarbejdes et slutprodukt med potente, aktive indholdsstoffer.

Ginseng kan være vanskelig at dyrke, den kræver et skyggefuldt sted med læ og er absolut ikke villig til at vokse side om side med ukrudt. Ginsengplanternes måske værste fjende er angreb af svamp. Planter, der får svampesygdomme skal væk hurtigst muligt. En anden naturlig angriber er snegle, der godt kan lide at mæske sig i både friske rødder og friske, nye skud. Man kan både så planten ud som frø, anskaffe den som potteplante til vindueskarmen eller plante lidt ældre ginseng- rødder ud i haven.
Billedet er fra www.kongshave.dk

Medicinsk brug
Der er udført mange forsøg for at finde effekterne af de aktive indholdsstoffer i ginseng. WHO udtaler om virkningen af ginseng: ” Forebyggende og opbyggende på fysisk og mental ydeevne.” Ginseng er et adaptogen, der kan øge kroppens modstandskraft over for fx stress og efter sygdom og samtidig udviser den en styrkende effekt også på mental koncentration og hukommelse. De aktive ingredienser kan stimulere immunsystemet og kan derved muligvis spille en rolle i behandling og forebyggelse af cancer. Ginseng kan regulereblodtrykket, sænke blodsukkerniveauer og kan sandsynligvis være brugbar i behandlingen af type 2 diabetes.

Ginseng har været brugt til behandling af impotens og nedsat libido, og har muligvis også en østrogen effekt, selvom de kliniske resultater ikke alle er lige positive. Mere lovende ser det ud ved anvendelse som en generel styrkende tonic til ældre og til at øge almindeligt velbefindende, stamina og både mental og fysisk udholdenhed. Desuden virker ginseng stimulerende på vågenhedsgraden, søvnforbedrende og appetitstimulerende på personer, der har nedsat grad af appetit.

Studier og kontraindikationer
Ikke mange planter er så undersøgte og veldokumenterede som ginseng. Der findes mere end 10.000 videnskabelige undersøgelser og artikler om egenskaber og virkninger af ginseng. Lige som i det nord- lige og vestlige Kina er vi et folk herhjemme, der kan blive deprimerede, forkølede og influenzaplagede og morgengnavne i den lange, men måske ikke mere så kolde vinterperiode uden solens magtfulde strå- ler. Kunne man måske få en bedre helbredsmæssig kvalitet og vitalitet i den mørke tid? Nogle studier kunne tyde herpå og her skal nævnes to interessante af slagsen, der begge har benyttet sig af et standar- diseret ginsengekstrakt Ginsana G115.

En undersøgelse fra Sverige (Wiklund) påviste en forbedret livskvalitet hos 205 sunde og raske sven- skere, der fik Ginsana G115 mod 185 også sunde og raske svenskere, der fik placebo. Det var en dobbeltblind randomiseret undersøgelse, der forløb over 12 uger. Den afgørende forskel var signifikant positiv mht. vågenhedsgrad, anspændthed og det generelle velbefindende. De personer, der havde fået ginseng og som fra starttidspunktet havde det dårligst, havde det efter 12 uger bedst mht. mindre de-pression, større livskvalitet og bedre appetit.

Et andet studie fra Italien (Scaglione) indikerer at Ginsana G115 kan hæmme syntesen af forkølelse og influenza, hvis det tages forebyggende i tide. Flere af undersøgelserne viste, at ginseng styrker dannelse af interferon, stimulerer aktiviteten af NK-celler og dermed styrker immunsystemet generelt. Undersøgelsen var dobbeltblindt randomiseret med i alt 227 personer, hvoraf 114 fik det aktive stof. Resten, altså placebogruppen fik snydekapsler i stedet for ginseng. Alle fik kapsler 4 uger før man udsatte dem for influenzavirus. Der viste sig en signifikant positiv forskel hos ginsenggruppen med kun 15 tilfælde af influenza mod 42 influenzatilfælde i placebogruppen. Desuden er det påvist i andre under-søgelser, at ginseng modvirker træthed og nedsætter rekonvalecenstiden efter sygdom med infektioner.

Ginseng er kontraindikeret ved forhøjet blodtryk og til personer, der får warfarin. Bør ikke gives til gravide og ammende, kan anvendes med forsigtighed sammen med aspirin. Da ginseng muligvis nedsætter niveauet af blodsukker, skal der udvises ekstra opmærksomhed ved patienter med diabetes, især hvis der indtages blodsukkersænkende medicin. Ginseng kan medføre hovedpine og mange anbefalinger går ud på at begrænse brugen af ginseng til 3 mdr. perioder. Ginseng kan forårsage allergiske reaktioner, men den mest almindelige sidegevinst er at miste evnen til at kunne falde i søvn og evt. snakke for meget, et ledsagefænomen der kan resultere i maniskagtige symptomer.

Referencer
______________________________________________
Michael Thomsen: Phytotherapi, A Clinical Handbook, 2005
The Encyclopedia of Medicinal Plants - www.dk.com
www.wikipedia.org
www.ucaa.dk (Planter til Sundhed)
British Herbal Encyclopedia, 1996
ESCOP Monographs, 2003