Sådan håndterer du en discusprolaps

Sådan håndterer du en discusprolaps

Discusprolapser er ganske udbredte skader som mange danskere vil risikere at opleve. De er i langt de fleste tilfælde ikke videre farlige, men kan alligevel være både smertefulde og generelt ubehagelige. 

Men hvad er en discusprolaps? Hvad er symptomerne på dem og hvordan kan du vide at det lige præcis er det du lider af? Og hvordan forebygges og behandles discusprolapser? Få svar på alt dette i denne korte guide til diskusprolapser.

Hvad er en discusprolaps?

Et af de første skridt når du skal håndtere en discusprolaps, er at vide hvad dette egentlig er. En discusprolaps er en skade i ryggen. Den kommer af at en af bruskskiverne i ryggen (en discus) bliver skadet og der sker en brist på dens yderste lag. 

Dette medfører en betændelseslignende tilstand, samt det, at nerver kan komme i klemme. Alt i alt er det være en meget ubehagelig oplevelse at få en discusprolaps, men mere om symptomerne i næste afsnit. Discusprolapser forekommer for det meste i lænderygsøjlen, men kan også forekomme andre steder i ryggen, herunder særligt i nakkerygsøjlen og brystrygsøjlen.

Hvad er symptomerne på en discusprolaps?

Men hvordan ved du så om det er en discusprolaps du har med at gøre? Symptomerne kan variere, men der er ofte gengangere mellem dem. Det mest åbenlyse er smerter i ryggen – herunder særligt lænden, da det som nævnt typisk er i lænden prolapsen sidder. Der kan også forekomme udstrålende smerter i benet, hvis nerver er kommet i klemme.

Et andet lidt mere specifikt symptom, er en nedsat kraft i benene. Dette kan du ret let teste af selv. Stå oprejst og prøv så enten t stå på hæl eller tæer. Er dette sværere end normalt, kunne meget tyde på en discusprolaps. I den helt slemme, og meget sjældne, ende, kan en discusprolaps medøfre manglende kontrol af vandafladning og afføring. Oplever du dette bør du straks søge lægehjælp.

Hvordan kan man forebygge en discusprolaps?

Alle kan få en diskusprolaps, men der tales typisk om tre ting der øger chancen: Medfødte forandringer i rygsøjlen, tungt rygbelastende arbejde og rygning. Det første kan du ikke gøre så meget ved og det sidste ved folk nok efterhånden er dårligt for en masse ting. 

Udfører du derimod tungt, rygbelastende arbejde, er det vigtigt at du løfter ergonomisk. Du skal altså typisk løfte med vægten på benene og ikke på ryggen. Det er generelt ikke godt for ryggen at løfte, og altså heller ikke i forhold til discusprolapser.

Anden forebyggelse kan være generel træning, hvilket også kan virke smertelindrende hvis man har fået en prolaps. Her skal man dog passe på, så man ikke overbelaster ryggen. Øget chance for discusprolapser er også forbundet med høj vægt, så vægttab kan også virke forebyggende.

Behandling af discusprolapser

Den bedste behandling af discusprolapser kommer meget an på den generelle situation. I meget sjældne, og meget seriøse tilfælde, kan der være behov for en operation, men dette er langt fra normalen. Langt de fleste dicusprolapser kan nemlig behandles med såkaldt konservativ behandling, herunder typisk hos en kiropraktor.

Kiropraktoren kan både hjælpe i den akutte fase og med genoptræning. Der kan siges at være tre skridt i en kiropraktisk behandling af discusprolapser. Den første er smertelindring. Herefter vil der være mere fokus på øget mobilitet, og som sidste går man mod helbredelse. Dette sker gennem en række forskellige teknikker. Udover selve behandlingen hos kiropraktoren får du typisk også guide til øvelser du selv kan lave. Tiden for en behandling er også meget svingende alt efter hvor slem skaden er som udgangspunkt. Der er også mulighed for at f et særligt tilskud til kiropraktisk behandlingen når det gælder discusprolapser.